Loading Events

« All Events

Yoga retreat – 6 days in Tuscany

03/17/2019 - 03/23/2019

DKK 5550

Yoga & Vandring i Toscana – Forår 2019

 //

Yoga and Hiking in Tuscany – Spring 2019

 –

  March 17–23, 2019

**English version, please click here: Spring Retreat**

 

Du inviteres hermed til en balance-skabende, energigivende og beroligende uge med yoga og vandring i smukke omgivelser i Toscana. Bliv næret af lækker øko, lokal mad, daglig yoga, mindfule vandreture i en intim og hyggelig atmosfære i Toscanas fredfyldte natur, påklædt italiensk forårs farver.

Om du trænger til ro og selvforkælelse, har brug for at tanke batterierne op efter en lang vinter eller er på udkig efter ny inspiration til din yogapraksis, er dette retræte en oplagt mulighed i de perfekte rammer.

 

Vi skal bo og dyrke yoga sammen på et intimt retreat og meditations center, hvor ro og fred er to centrale kendetegnord, og hvor naturen indgår som en central del i de daglige rutiner.

Jeg, Cédric (ph.d., CYT-200, heartwiseyoga.com), er certificeret yogainstruktør og underviser regelmæssige klasser og events/retreats i Københavns område. Mine elever beskriver mig som nærværende, varm og dygtig til at skabe et inkluderende rum, hvor alle føler sig velkomne. Min undervisning karakteriseres med et stærkt fokus på det gode og kropsterapeutiske alignment/anatomi i kroppen kombineret med et fokus på hjertet og en personlig udvikling, der nærer på en dybere plan.

Jeg glæder mig til at dele min passion for yoga og forbindelsen mellem krop og sind med dig og tage dig på en rejse, der nærer dig på flere niveauer. Midt i elementerne får vi tid at finde vores indre ro, genopbygge frisk energi og opleve yogaens og naturens påvirkning på sjæl og krop. Alle er velkomne uanset erfaring/niveau i yoga.

 

Beliggenhed

Retræten finder sted nær byen Grosseto på et center omringet af 40 ha grønne og fredfyldte bakker, skover, haver og oliventræer samt adgang til flere naturstier.

Stedet vil give dig muligheden for en dybere kontakt med dig selv, elementerne og din praksis. Skab ro, balance og velvære i både kroppen og sjælen.

 

Ankomst dertil

Retreat-stedet ligger nær byen Grosseto, som ligger ca. 2 timer fra Rom, Firenze og Pisa. Du skal selv sørge for flybilletter. SAS og Norwegian flyver direkte til Rom Fiumicino og Ryanair flyver til Rom Ciampino.

Fra Rom centrum kører der tog til Grosseto (ca. 2 t), hvor arrangører kan hente dig. Tog og buser kører også direkte fra Firenze og Pisa centrum (læs mere på centrets hjemmeside). Dette kan være oplagt, hvis du gerne vil forlænge dit ophold med en tur til Rom/Firenze/Pisa.

Der er også mulighed for at bestille transport i privat minibus fra Rom Fiumicino søndag d. 17/3 og retur lørdag d.23/3. Prisen afhænger af antallet af passagerer (ca. 500-800 kr. retur). Er du interesseret, oplys det ved tilmelding, og jeg informerer dig om denne mulighed når vi nærmer os datoerne.

 

 

Program

 

Foreløbigt program

7:45-8:30 Morgenmeditation (valgfri)

8:30-9:30 Morgenmad

10:30-13 Yoga session

13-17: frokost og fri tid. Mulighed for vandreture nær ejendommen og andre små udflugter.

17.00-19:00: Yoga session (PAUSE om onsdagen. Mulighed for ”reflektiv”/afslappende tid eller udflugt i nærheden)

19:30-sengetid: aftensmad og fri tid

 

 

 

Andet praktisk 

 

Indkvartering: i dobbelte (evt. tredobbelte) værelser m. eget bad. Håndklæde og sengetøj fås på stedet.

Mulighed for at tilkøbe indkvartering i enkeltværelse (med supplement: 1200 kr. for hele ugen).

 

Mad: 3 måltider om dagen, hjemmelavet, lokal, vegetar, årstidsbaseret og økologisk for det meste. Lad mig høre, hvis du har særlige krav/præferencer.

 

Udstyr: Bring egen yogamåtte og gode sko, du kan gå ture/vandre i. Temperaturer svinger fra ca. 15-20C om dagen til 4-12C om natten, så pak både ekstra lag og let tøj med. Mulighed for at dyrke yoga udenfor, hvis vejrer er til det 😊

 

 

Om underviseren

Cédric Gorinas (ph-d, CYT-200, Ashaya Yoga ®)

Jeg er certificeret yoga instruktør og underviser i Hatha Yoga og mindfulness.

Jeg instruerer med stor vægt på det gode alignment, således at hver stilling udføres på en måde, der føles både sikker og helbredende. Udover alignment vil du i min undervisning opleve et fokus på “hjertet”, eller hvordan din yogapraksis kan støtte dig i din personlige udvikling – både på og uden for yogamåtten. Det vigtigste for mig er at skabe et trygt rum, hvor du kan være dig selv og udvide dine grænser i indenfor sikre rammer.

Jeg er fascineret af forbindelsen mellem kroppen, sindet og det, som de gamle yogiske tekster kalder det indre hjerte. Udover yogaundervisning tilbyder jeg livs- og karrierecoaching med et holistisk perspektiv, som integrerer mindfulness, kroppen og psykoterapi/coaching.

I dag rejser jeg regelmæssigt til USA for at videreuddanne mig inden for avanceret yogaanatomi og filosofi, og jeg er den eneste underviser i Europa som holder en certificering i Ashaya Yoga ® – en nyere metode der kombinerer nøjagtige, kropsterapeutiske teknikker med livsbekræftende visdom fra østlig filosofi.

Website: www.heartwiseyoga.com

 

”Cedrics yoga-undervisning er lig nærvær og fordybelse, humor og tillid. Man falder straks til ro i den meget kompetente undervisning.”

“Som underviser er Cedric meget nærværende og dygtig til at skabe en klasse, der både er udfordrende, men samtidig tilgængelig for alle niveauer. Han har fokus på den gode og naturlige kropsholdning, hvilket gør, at jeg trygt kan fordybe mig i stillingerne uden at bekymre mig om at overstrække eller forvride musklerne.”

Læs mere på www.heartwiseyoga.com. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til mig: cedric@heartwiseyoga.com eller kig forbi en af mine klasser/workshops i København (jf. hjemmesiden).

 

 

***

Pris & Tilmelding

 

PRIS

Super Early Bird: 5,550 kr. tilmelding før 31/10

Early bird: 6,200 kr. tilmelding før 31/12

Normal pris: 6,700 kr. tilmelding efter 31/12

Prisen dækker: 3 måltider om dagen, undervisning og indkvartering i delt dobbelt (evt tredobbelt) værelse m. eget bad.

Mulighed for tilkøb af enkelt værelse: 1200 kr. ekstra

OBS: Prisen dækker ikke flybillet eller transport til/fra lufthavnen (mulighed for shuttle, jf. ovenfor).

 

Tilmelding

For at skabe et trygt og intimt rum med plads til skræddersyet feedback og personlig støtte, er antallet af pladser begrænset.

Tilmeld dig ved at skrive til Cedric cedric@heartwiseyoga.com og oplys evt. præferencer for mad, værelsestype, evt. interesse for shuttle fra/til Rom Fiumicino.

Kort efter får du en bekræftelse og en anmodning om et ikke-refunderbart depositum på 2000 kr., som sikrer dig en plads. Resten af beløbet bedes venligst overføres senest 31/12/2018 eller snarest derefter. Betalingsplan er mulig, spørg ved tilmelding. 

Ved annullering 60 dage inden retrætens start kan du få dine penge tilbage minus depositum. Ved annullering inden for 60 dages inden retrætens start er det desværre ikke muligt at refundere. Dog er du velkommen til at sælge din plads til en anden, som du kender eller som står på ventelisten, og i så fald får du dine penge tilbage.

 

Har du spørgsmål, kontakt Cedric cedric@heartwiseyoga.com

 

Jeg glæder mig rigtig meget til en meget special tid sammen!

 

Namaste and love,

Cédric

cedric@heartwiseyoga.com

Details

Start:
03/17/2019
End:
03/23/2019
Cost:
DKK 5550
Event Category:
Event Tags:
, , , ,

Organizer

HeartWise Yoga
Email:
cedric@heartwiseyoga.com
Website:
heartwiseyoga.com

Venue

Grosseto – Tuscany
Grosseto, Italy + Google Map